Midlertidig lukning for tilgang af nye brugere

31.10.2017
Der lukkes midlertidigt for tilgang af nye brugere til keramikværkstedet i Valby Kulturhus.

På baggrund af en overvældende tilstrømning af nye brugere til keramikværkstedet i Valby Kulturhus henover de seneste måneder, har kulturhusets ledelse, på opfordring fra flere af keramikværkstedets faste brugere, besluttet at indføre en midlertidig lukning for optag af nye brugere.

Der vil snarest komme en indkaldelse til et brugermøde, hvor det vil blive diskuteret, hvorledes værkstedet kan organiseres med og af den store nye brugergruppe, samt hvordan optaget af nye brugere skal finde sted fremover.

Introkurset torsdag d. 2 november er på denne baggrund aflyst!