Keramikworkshop med støbeler ved Bet Ildvedsen

  • Billede af stoebelersprodukt
  • Billede af stoebelersprodukt
25 nov

Dato

25.11.2017, 10:00 til 09.12.2017, 14:00
550 kr. inkl. 1. kg ler
Støbeler - hvad kan det, og hvad kan jeg? Workshop i keramikværkstedet hos Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Vi skal se på forskellige anvendelsesmuligheder for støbeler - både støbning i form og støbning på gipsplade. På billederne kan du se flere muligheder.

Den første lørdag støber vi så meget, vi kan nå og klargør værkerne til forglødning. Den næste lørdag laver vi fine kanter på det forglødede og glaserer. Er der mere tid, kan man støbe noget mere.

Til workshoppen vil det være en god ide at medbringe et udtjent plastikkort.

Hvem kan være med?

Man kan være med både som begynder og som letøvet.

Keramikdesigner som underviser

Bet Ildvedsen er uddannet på Glas- og Keramikskolen i Nexø fra 2003-2006. Bet har arbejdet med keramik siden 2000 og har blandt andet deltaget på følgende udstillinger: Bornholm kunstmuseum 2006, Malmø Form- og Designcenter 2006 og Ny Kunst i Falkonercentret 2007. Bet har desuden solgt keramik i Designerzoo i perioden 2009-2012.

Keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Værkstedet er brugerstyret og prisen for kurset er for undervisningen, så kursisterne forventes at tage del i oprydning og rengøring på lige fod med andre brugere.

Klik her for at læse mere om keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Efter endt kursus er det muligt at blive medlem af værkstedet, hvis du ikke allerede er det, og der er frie pladser - ellers kan man skrive sig på ventelisten. Det koster 250 kr. for 2017.

Praktisk info

Kurset strækker sig over to lørdage og har plads til 10 deltagere.

Lørdag d. 25. november og lørdag d. 9. december 2017, begge dage fra kl. 10.00-14.00 i Keramikværkstedet på Enghavevej 42, 3. sal, 1758 København V.

Husk en madpakke.

Prisen for workshoppen er Kr. 550,- Inklusive 1 l. ler.

Du kan købe din billet til kurset via linket under billedet.