Mangler du en træningsmakker?

Det bobler med motionstilbud i København. Her kan du finde en makker til løb, cykling, badminton, styrketræning eller noget helt tredje.

Hvis du mangler en træningsmakker for at komme i gang med batminton, styrketræning, løb, cykling eller en gåtur i parken, så er hjælpen nær.

Ny borger-til-borger portal

Idræt og motion bliver både sjovere og mere givende, når man har nogen at dele dem med - og måske er din nye træningsmakker kun få klik væk. Københavns Kommune har oprettet en borger-til-borger portal i samarbejde med boblberg.dk.

Klik her og besøg boblberg.dk, hvor du bl.a. kan finde en ny træningsmakker.

På boblberg.dk har du mulighed for at skabe kontakt til andre med samme træningsinteresser, og måske kan du den vej igennem finde nye venskaber, mens du dyrker motion og idræt eller et af Københavns mange andre tilbud.

Opret opslag og find træningsmakker

Du kan oprette dit eget opslag - en boble - eller svare på andres opslag, og på den måde får du måske kontakt med andre, der deler netop din interesse. Opret dig nu eller læs mere på boblberg.dk.

Boblberg.dk er for alle og tilgængelig på både computer, smartphone og table.

I dag benyttes boblberg.dk af 13 kommuner - her i blandt Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hvidovre Kommune i Hovedstadsområdet.