Superkræfter gav et vinderhold fra Sydhavnen

28.04.2017
To drenge fra Sydhavnen vandt 2. præmien ved finaleshowet for årets naturfaglige læsekampagne om insekternes superkræfter på bibliotekerne.

Alfred og David fra 4.U. på Skolen i Sydhavnen løb med 2. præmien ved finaleshowet den 27. april på Københavns Hovedbibliotek, og fik et velfortjent håndtryk fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Se Alfred og Davids video om insekternes superkræfter her.

Blandt 140 bidrag fra skolebørn over hele landet blev Alfred og David udvalgt sammen med tre andre hold til at deltage i finalen. Opgaven var at udarbejde et videoklip på 90 sekunder, der beskriver de superkræfter fra insekternes verden, som skolebørnene gerne ville arve.

Afslutning på en læsekampagne

”Superkræfter – Insekternes planet” har sat den seneste måned på den anden ende på bibliotekerne. Fra mandag den 3. april og frem til finaleshowet, har skoleklasser på mellemtrinnet gennem leg med spil, teknologi og bevægelse fået indsigt i insekternes særlige evner.

Læs om afslutningen på insekternes superkræfter på biblo.

Bag læsekampagnen står Forskningens Døgn sammen med biblo.dk og landets folkebiblioteker – herunder de lokale biblioteker på Vesterbro, Valby og Sydhavnen.

Stort tillykke til Alfred og David.