Cph Stage 2017 fejrer scenekunsten

25.04.2017
Den københavnske teaterfestival finder sted den 31. maj - 11. juni. Teater V byder ind med syv forskellige forestillinger.

Cph Stage fejrer scenekunsten i alle dens former og udtryk. Festivalen præsenterer klassisk skuespil ved siden af eksperimenterende performance. Teaterfaglige debatter, netværksmøder ved siden af åbne prøver, readings og gratis gadeteater. Cph Stage samler det hele og skaber nye overraskende møder med scenekunsten.

Teater V præsenterer syv forestillinger

Igen i år byder Teater V ind med en række forestillinger under Cph Stage. Syv forskellige teaterforestillinger, der alle repræsenterer samtidsteatrets nyeste strømninger:

Se teaterprogrammet under Cph Stage 2017 på Teater V.

Cph Stage for femte år i træk

Interessen og opbakningen fra publikum, teatre og støttegivere viser, at festivalen på dens femte leveår lver op til visionen om at samle publikum og teaterbranchen om en fælles fejring af scenekunsten. 40 forestillinger var på programmet i 2013, da festivalen fandt sted for første gang. I 2016 var tallet næsten tredoblet til 110 forestillinger. Publikumstallet løftede sig tilsvarende fra 10.000 i 2013 til over 30.000 i 2016.

"Det er jo en fantastisk udvikling Cph Stage har gennemgået siden 2013. De sidste par år har festivalen virkelig sat sit lyserøde mærke på byen. Den voksende interesse fra både publikum, teatrene og støttegiverne viser, at Cph Stage har ramt rigtigt i behovet for en fælles fejring af scenekunsten", siger Morten Krogh, der er festivalleder for Cph Stage 2017.

Se hele programmet for Cph Stage 2017.

Fakta om Cph Stage

Cph Stage blev skabt som et initiativ nedefra af fire mindre københavnske teatre (GROB, Husets Teater, Teater V og Sort/Hvid (det daværende Café Teatret)), og fandt sted første gang i 2013.

Festivalen finder sted hvert år i maj/juni på stort se alle de københavnske scener og præsenterer scenekunst fra hele landet og fra udlandet.

Læs mere om Cph Stage på dere hjemmeside her.