Tre-dages familiekursus i keramik

22 apr

Dato

22.04.2017, 11:00 til 30.04.2017, 15:00
650 kr. for både voksen og barn
Lær at lave keramik med dit barn i det store værksted i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Familiekurset er rettet til dem som har lyst til at være kreative sammen med deres børn. På kurset arbejder børn og voksne med de samme opgaver og hjælper hinanden.

På kurset vil man blive indført i modelleringsteknikker og givet et tema som inspiration. 

Arbejdet med ler

Leret er et fantastisk materiale som alle kan have glæde af at arbejde med og som er godt til at udvikle børns finmotorik og hånd-øje koordination.

Det er sjovt at arbejde med det våde plastiske ler, fordi arbejdsprocessen er så direkte og man hurtigt kan omsætte sin idé til form. Også dekorering, glasering og brændinger er spændende processer.

Keramikdesigner som underviser

Stine Jespersen er uddannet keramikdesigner og har studeret og arbejdet i England, nu bosat i København, hvor hun driver et keramikværksted i sammenslutning med en gruppe af kunstnere

Praktisk info

Du kan købe billetter til familiekurset via linket under billedet. Prisen er for en voksen + et barn mellem 6-12 år og er inkl. materialer.

Kurset forgår lørdag og søndag d. 22. og 23. april og lørdag den. 30. april. alle dage fra kl. 11.00-15.00. I alt 16 lektioner.