Shh! En del af Cph Stage 2017

30 maj

Dato

30.05.2017, 20:00 til 01.06.2017, 20:00
130 kr.
Shh! af RaTaTam udfordrer dig med en interessant kombination af et alvorligt emne i en humoristisk indpakning.

SHH! er skabt på baggrund af interview med voldsofre og voldsudøvere i hjemmet. Humoren blev en vigtig ledetråd for RaTaTam i skabelsen af denne forestilling og et håb om, at forestillingen vil heale og underholde publikum udover at give stof til eftertanke. Scenografien refererer til Louises Bourgeois værker ”Cells”, hvor hun portrætterer menneskets indelukkethed. Både det ydre og indre fængsel. Voldsfyldte hjem har ofte, også i overført betydning, lukkede døre.

RaTaTam

RaTaTam, årets kunstnergruppe i Reykjavik kommune 2017, bruger teatret som platform til at sprænge samfundets tabubobler og give skønheden vinger. SUSS! har til formål at bryde den tavshed, der omgiver vold i hjemmet.

Om Cph Stage

Cph Stage er en teaterfestival som finder sted den 31. maj – 11. juni 2017. På festivalen kan du opleve scenekunst fra hele Danmark og fra udlandet på teatre, alternative venues og i det offentlige rum. Ud over forestillingerne byder Cph Stage også på readings, koncerter, debatter, seminarer, fester og meget mere.

Teater V

Teater V dannedes i 2006 og har siden holdt til i Prøvehallen. Med årene har det fået status som lille storbyteater. Det producerer forestillinger for børn og voksne, og det har lagt scene til markante gæstespil fra ind- og udland. Teatret ledes af skuespiller, instruktør og dramatiker Pelle Koppel.

Praktisk info

Spilleperiode: 30. maj – 1. juni 2017. Spilletidspunkter:

  • Tirsdag: Kl. 20.00
  • Onsdag: Kl. 17.00
  • Torsdag: Kl. 20.00

Forestillingen varer en time og ti minutter – uden pause. Billetter til forestillingen kan købes via linket under billedet.