En aften med Tove: Byvandring i Toves fodspor

27 sep

Dato

27.09.2017, 17:00 til 19:00
Se eller gense forfatter Tove Ditlevsens liv og litterære fodspor på denne byvandring i de stemningfyldte gader på Vesterbro.

Fra Barndommens Gade og berømmelse går hun med både bævrende skridt og sikre versefødder. Tove Ditlevsen var digterpigen, som hele Danmark troede de kendte, men som alligevel var fuld af hemmeligheder og overraskelser. Turen begynder på Vesterbro og bevæger sig frem mod byens centrum og berømmelsen. Forude venter berømmelse, hjertesorg, stoffer, bedrag og stor og katastrofal kærlighed.

Byvandring.nu

Byvandring.nu har i 10 år stået for et utal af byvandringer, cykelture og bådture i København og omegn. Som de selv skriver det "Vores ture bygger på loakl viden, kærlighed til byen og den gode fortælling" og bliver altid guidet af "lokalkendte mennesker med særlige forudsætninger".

Efterår med Tove

Tove Ditlevsen er Vesterbro, og Vesterbro er Tove Ditlevsen. Det bliver svært at finde en forfatter, der i den grad bliver sat lige med dette fantastiske nærmiljø, vi befinder os i. Den 14. december ville Tove Ditlevsen fylde 100 år, havde hun levet den dag i dag. Det fejrer vi her på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus ved en række forskellige arrangementer med Tove Ditlevsen og hendes ord i centrum.

Praktisk info

Byvandringen sker den 27. september kl. 17.00 til 19.00. Vi mødes foran Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Turen er gratis, men der skal bestilles billet, da der er begrænset plads på turen.