Mød FritidsGuiderne

Hver mandag kl. 09.00-16.00 i Valby Kulturhus kan du få hjælp og vejledning, hvis dit barn skal gå til en fritidsaktivitet.

FritidsGuiderne kan hjælpe med at finde en spændende fritidsaktivitet til dit barn, og de giver også gode råd om, hvordan I kommer godt i gang. FritidsGuiderne kan hjælpe jer med at undersøge:

  • Hvor og hvornår aktiviteten foregår.
  • Hvilke omkostninger der er forbundet med at gå til aktiviteten.
  • Kontakt til forening og trænere.
  • Følge barnet til første træning, hvis der er behov for det.

Sådan får du fat i FritidsGuiderne

Asiya Tabassum er den lokale koordinator for FritidsGuiderne i Valby. Du kan træffe Asiya hver mandag mellem kl. 09.00-16.00 i Valby Kulturhus.

Du er velkommen til at møde op, men du kan også ringe til Asiya på telefon 21 17 13 33 eller skrive en e-mail:

Klik her og skriv til FritidsGuiderne i Valby.

FritidsGuiderne hjælper børn og frivillige

FritidsGuiderne er frivillige, der hjælper børn og unge med at finde en aktivitet, som de kan gå til i deres fritid. Det gælder individuelle forløb der tager højde for det enkelte barns behov og ønsker, og det gælder foreninger og frivillige, der vil hjælpe børn med en god start som foreningsaktive.

Læs mere om FritidsGuiderne i København her.