Mød din nye ven Frø

Frø er glad for børn - og han deler gerne gode tips til spændende bøger, som han har læst, når alle andre er gået hjem fra biblioteket.

Måske kender du allerede Frø, for han bor på børnebiblioteket. Frø har sin helt egen historie, som du kan låne på biblioteket eller høre som lydbog:

Lån "Din ven Frø" på biblioteket. Oplev "Din ven Frø" som lydbog. [link]

Frøs favoritter

Frø kan godt lide bøger om andre dyr, eller bøger som man kan blive klogere på verden af at læse - og der skal helst være mange farvestrålende billeder. Frø har samlet sine favoritter med gode bøger for de 3-6-årige og kommer gerne med anbefalinger til gode læseoplevelser for børn og deres voksne.

Se Frøs anbefalinger her. [link]

Frøs Oase på børnebiblioteket

Frø elsker at få besøg. Han er blød og hyggelig at sidde hos, når man læser bøger.

Du kan møde Frø i billedbogsrummet på børnebiblioteket. Frø kommer kun frem, når børnebibliotekarene har åben for vejledning, for Frø kan godt være lidt genert.

Læs om Frøs Oase her. [link]